Kære Sanna,
du har inspireret mig rigtigt meget de sidste år og jeg har lært så meget godt af dine skønne publikationer!
Men du forventer dig sørme også rigtig meget af mig i den her!
Sikke da en masse man skal implementere og forstå hver uge - jeg er faktisk ikke kommet længere end at jeg spiser en standart vitaminpille og Omega369 hver morgen, spiser en masse grønt, prøver at nå min motion hver dag og få sovet godt. Men det gjorde jeg vist allerede og ingen tvivl om at jeg er godt i gang med at blive klogere, dygtigere og hjemmevandt i alle de her sundhedsråd, men det er lidt surt at det ikek rigtigt er blevet til mere - nu vi jo nået til 'lege-kapitlet' og jeg har faktisk ikke selv været med i legen den sidste måneds tid (undskyldningen er arbejde som har fyldt rigtigt meget...).
Havde det ikke været fordi så mange skønne kvinder havde taget udfordringen op og støttet op, så havde jeg nu siddet med en KÆMPE følelse af nederlag. Over at jeg åbentbart ikke magter at læse et sølle kapitel hver uge og prøve at holde fokus på det. Men jeg ved jeg ikke er den eneste og jeg (selvom jeg ikke kender alle som er med) ved at det er nogle rigtig dygtige og intelligente kvinder som er med - og de må også give fortabt. Så der er noget i 12 ugers modellen der ikke rigtigt spiller for os.
Måske er det årstiden?
Måske er det bare for store mundfulde?
Måske er 12 uger en illusion - min rejse har allerede varet flere år, og som du skriver selv: det tager 10 uger at få en vane, indtil da er det faktisk hårdt arbejde at implementere alt det nye, samtidig med at man lever sit liv med alle de udfordringer der er.
Måske skal udfordringen udvides til 12 måneder, og så til resten af de dage vi har tilbage?
'Grundbogen' kan så sagtens være din, suppleret med andre kilder og sat sammen efter temperament og livssituation.
Ingen tvivl om at jeg bliver klogere og at nogle af tingene nok skal sætte sig som vaner - f.eks er jeg begyndt at prøve på at meditere og det virker som en god ting for mig - og måske også nødvendigt, hvis jeg skal holde tempoet længe.
Og måske er det også godt at du er så ambitiøs på mine vegne, for der er da helt sikkert meget jeg kan gøre bedre. Og så er det godt nok at få sat nogle billeder på hvor man kan nå hen.
Måske er denne her 'elev' bare ikke klar til at læren kommer?
Men sikke en lettelse at det ikke kun er mig der er overvældet over alle de gode råd og små øvelser man skal bygge på hver uge.
Uden jer andre havde jeg givet min indre dommer lov til at piske mig med den nihalede. Men I minder mig om at vi alle kun er mennesker. Vi gør det så godt vi kan.
Og måske kan vi implementere noget af den viden vi får i dag imorgen, men i dag er vi nødt til at fokusere på noget andet?
Jeg kommer ihvertfald til at genlæse kapitlerne over året.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Riksen, jeg vil gerne være medunderskriver!!
SvarSletJeg er ved at lægge sidste hånd på projekt 'Find din passion på 4 uger' - det har så taget i nærheden af den tredobbelte tid at komme igennem alle kapitler, overvejelser og øvelser. Jeg tror, at hovedsagen er, at man gennemfører - om det så er i det foreslåede tempo eller i sit eget er vel underordnet, når blot det betyder, at man rent faktisk får noget ud af at læse (og genlæse), tænke og mærke efter, skrive ned, ændre vaner...
Jeg har det som du, jeg er ikke færdig med Sanna, bare fordi jeg ikke har fulgt hendes bog til punkt og prikke.
Nemlig Lotten!
SvarSletOg igen en tak for at du er med, både fordi at det er lettere at tilgive sig selv for at man ikke får gjort alt det man satte sig selv i udsigt da man startede, når mennekser man har dyb respekt for har det på samme måde :o)
Og fordi jeg ved at når jeg i flæng smider Sanna-fraser ud i fremtiden eller basker med et eller andet, så kan jeg forstå, hvis der kommer et Sanna-råd tilbage - fra dig og fra de andre her. Det er da fremtidssikring af den super fede slags!
PS. har leget ballon-lege med mine kollegaer i dag, selv meget alvorlige teknikere gider godt slå til sådan en glad grøn fætter, så det tips til 'voksen-leg' er i velkommen til at bruge :o)
- og nu går jeg op og gør det lige i fjæset på sure mand fra i går som jo allerede mener jeg kun går på arbejde for at underholde!!
Æv, sur mand var der ikke, men de andre var sjove nok - og rimelig overraskede!
SvarSletOg hvorfor er det kun mænd der lige skal markere og true med at slutte legen ved at springe ballonnerne??! :o)