Jeg er ramt. Stort set hele vinteren har jeg sneget mig uden om, har behændigt og i selskab med uldtøj, vitaminer og kosttilskud undveget de værste baciller og vira - men nu er der noget seriøst fælt, der har taget bolig i min hals og sidder og kridsekradser i en grad, så selv 2 liter ingefærafkog indtaget på bare seks timer ikke kan få bugt med det. Det tegner ikke så lovende. Det lugter lidt af flydende føde for en stund.
Så er det jo godt, suppe er opfundet. Ligesom det er et hit at bo sammen med en juicepresser.
Juicepresseren er en ven, der ikke kun kommer i brug i nødens stund, og hvis ikke I allerede kender siden, vil jeg gerne dele denne samling gode opskrifter med jer. Personligt er jeg tilhænger af at proppe frisk ingefær i stort set alle de juicer, jeg får produceret. Både fordi jeg kan lide smagen, og fordi det har en immunstyrkende og desinficerende effekt.
fredag den 6. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Juice man selv laver er bare sagen. I efteråret var jeg til et 2 timers foredrag, med smagsprøver og der fik min top-favorit (æble, gulerod, ingefær) konkurrence af nye spændende varianter. Temaet var "flere grøntsager" dels for at gøre juicen sundere, men også får at få lidt flere af de der gode ting som er i de grove grønne. Ikke at det erstatter de hele grøntsager, men et supplement af grønt om morgenen fx kan vel ikke skade. Fik lært at juice broccoli, spinat og persillerod mv.
SvarSletDet der med juice går jeg meget op i :o)
Opskrifter af Mads Bo Pedersen, bla. på nettet på highonlife.dk, men også hans opskriftsbog til 100 kr kan anbefales.
Håber at juicen kan få mig 'op på vognen igen' for jeg er kommet en del bagud med læsningen, og altså ikke rigig med på temaet - lidt af en læring i det, tilbagefald forventet, jo jo, men måske ikke i over to uger (og det er altså kun bogen jeg er faldet af, det går udemærket emd at leve sundt og fighte al den der forkølelse mv som hærger for tiden). Men Ingefær skal der til og jeg tror jeg snupper en ekstra dosis inden jeg skal sove - lige om lidt.